Anders Jensen varsler pokerbog

Det er ikke meget pokerlitteratur, der findes på dansk, men den tidligere Bet24-pro’, Anders Jensen, har nu en bog med fokus på NL Hold’em både i cashgame, SNG og turneringsregi i støbeskeen. Det skriver han på Pokernet.dk.

I en tråd forklarer han, at han, at bogen skal være på dansk, og at den udelukkende kommer til at omhandle poker, teoretisk og praktisk, og, at den vil blive krydret med masser af håndeksempler.

“Et af punkterne på min bucket list har altid været at skrive en bog og nu er det ved at være tid til at komme i gang til at træde i fodsporene på DanTheMan og Carl Hostrup. Nemlig ved at skrive en bog om poker (teori). Jeg har allerede gennem det sidste år skrevet kapitler, men har ikke overblik over bogens sammensætning eller en decideret plan,” skriver Anders Jensen.

Samme sted fortæller han, at de allerede skrevne kapitler omhandler blandt andet preflopstrategi, riverbets samt opbygning af HUDs på tre niveauer.

Han efterlyser dog gode råd og indspark, så hvis man har noget at byde ind med, så er det bare med at komme med forslag i tråden, som du finder her.