Antonius: – Jeg har aldrig læst en pokerbog eller set en træningsvideo
Patrik Antonius og Phil Ivey er – uden for enhver diskussion – to af verdens allerbedste pokerspillere. Uheldigvis er ingen af dem typer, der stryger om sig med spilletips og 4 bet-strategier, så hvad der foregår i deres twistede pokerhjerner er til en vis grad et mysterium.
At der nu alligevel bliver åbnet en smule op for godteposen skyldes Phil Iveys store satsning på Ivey League, hvor de to engang imellem stiller op til interviews for at promovere siden. Således er der netop blev lagt en video på på Ivey Leagues hjemmeside, hvor de to superstjerner fortæller, hvordan de arbejde med spillet, når de ikke sidder ved bordene.
“Først og fremmest gennemgår jeg oppe i hovedet de hænder, jeg har spillet. Hvordan spillede jeg den? Hvad tænkte min modstander? Hvor meget better de i forskellige situationer? Hvad kan jeg gøre mod dem næste gang? Hvad tænker de om mig? Synes de, jeg er tight, eller synes de, jeg spiller aggressivt? Hvad vil de forsøge næste gang? Så min måde at studere poker på handler i virkeligheden om, hvordan jeg vil spille mod min modstander, næste gang vi mødes,” fortæller Ivey og bakkes op af Patrik Antonius.
“Præcist! Det er sådan man lærer. Når man har spillet en session, så kan man gå tilbage og kigge på et par nøglehænder og finde ud af, hvorfor man f.eks. lavede et dårligt call. Hvordan fik han dig til at tro, han bluffede? Man lærer fra sine fejltagelser. Det gælder om at kunne identificere en situation, hvis man havner i den igen. “Ok, nu er jeg igen i det her spot, nu må jeg prøve at træffe en bedre beslutning.” Det hele foregår oppe i hovedet. Du kan læse alle bøger i verdenen, men hvis ikke du får tankeprocessen med, så kommer du ingen vegne. Jeg har aldrig læst en pokerbog eller set en pokervideo, og det er måske det bedste, der er sket, for jeg er blevet nødt til at regne det hele ud selv,” fortæller Antonius.