Antonius: – Pludselig ku’ jeg ikke slå ringgames længere
Patrik Antonius er stadig én af de mest onlinespiller igennem tiderne. På Full Tilt Poker står han noteret for et plus på over $11 millioner, hvilket kun er overgået af Phil Ivey.
Siden Black Friday har han imidlertid ikke kunnet klare sig i PLO- og NL Hold’em-ringgames på PokerStars, fortæller han i et nyt interview med Pokerlistings.com.
“Det er en smule trist, men det ser ud til, at teknologien er blevet så avanceret, at det er tale om et helt nyt spil. Nu til dags bruger spillerne software, der giver dem så meget information, at det er blevet et spil, som bare handler om tal. Jeg har aldrig selv brugt hjælpeprogrammer. Jeg har aldrig brugt teknologi til at opnå en edge.”
“Jeg er mere en spiller, der bruger min fornemmelse og lever i nuet. Men dagens spillere, ved bestemt, hvad de laver. De baserer deres spil på, hvad softwaren fortæller dem, så når man spiller mod dem, føles det som om, man spiller mod en computer.”
Den skrappe finne fortæller videre, at han har haft svært ved at klare sig mod de unge spillere, som synes at spise computerprogrammer til morgenmad.
“Jeg tabte en million dollar i lige linje og det gik op for mig, at jeg ikke længere kunne slå ringgames, og det skyldtes mere eller mindre tracking software. Hvis du ikke bruger poker software, så er det ikke længere et fair spil, når det kommer til Hold’em og Omaha, men jeg holder stadig meget af at spille Mixed Games.”
Heller ikke live ser det alt for godt ud med spillene, hvilket har betydet, at Antonius generelt har skåret meget ned på sine pokeraktiviteter.
“De store spil, jeg spillede, er mere eller mindre tørret ud. I Macau er spillene blevet privat-spil og i Las Vegas er de heller ikke de samme længere. Pludselig var der ikke længere spil i London og intet i Monaco. Tiderne skifter bare i pokerindustrien, så jeg tog et skridt tilbage og skar ned for pokeren.”