APT: HKD $1.000.000 præsenteret – ’durrrr’ og Ivey har meldt sig klar
Asian Poker Tour har netop afsløret, at når turen kigger forbi Philippinerne i slutningen af april, så bliver det med den dyreste turnering nogensinde på asiatisk grund.
Den 20. april blændes der nemlig op for en HKD $1.000.000 Super Highroller på det eksklusive Resorts World Manila’s Luxurious Genting Club – det svarer til et buy in på 729.000 kroner.
Der forventes, ifølge en pressemeddelelse fra Asian Poker Tour, at 25-30 spillere stiller til start – heriblandt Tom ’durrrr’ Dwan og Phil Ivey. Turneringen har fået det meget passende navn ’Manila Millions’.
APT Philippines kører fra den 19-25. april 2012 og Main Event har et buy in på noget mere spiselige $2.700.
Omgivelserne i det eksklusive Resorts World Manila’s Luxurious Genting Club.