Årets første WSOP-beat til Bønding
Lars Bønding har indtil videre været eneste rød/hvide haj i fiske-farvandet ved World Series of Poker i år, men dealerne har hverken givet ham de rigtige kort, eller serveret ham de rigtige setups.
I nat dansk tid var den i Las Vegas bosatte dansker igen i ilden. Denne gang i Event #5 ($1.500 Pot Limit Hold’em), men heller ikke her havde Lars Bønding tur i den. Tværtimod.
“This years first real WSOP beat, 3 times avg pot, JJ vs A4 all in on 249 board. Still got a little chips left :),” skriver han på Twitter.
Få ting er dog så slemme, at de ikke kan blive værre – således også for Lars Bønding:
“Just valuetowned myself, always feels annoying. Very short now.”
Og kort tid efter blev der så sat punktum for nattens Twitter-opdateringer:
“All in with flush draw and 2 overs, didn’t work out. Busto.”
Lars Bønding blev sidste år bedste dansker ved WSOP Main Event med en 22.plads til $302.005.