Aussie Millions: 14 mand tilbage – Frustreret Ivey hænger på

Kun 14 mand resterer i Aussie Millions Main Event og ikke overraskende er fokus rettet mod verdens bedste pokerspiller, Phil Ivey.

Han lagde ud som lyn og torden på dag 4, og der var ikke spillet mere end en time, inden han havde været involveret i en kæmpe pot mod Tim O’Shea, der prøvede noget så dumt, som at bluffe Ivey.

”Well, I tried my best,” kunne O’Shea efterfølgende konstatere, mens han så potten på 595.000 blive skubbet over til den amerikanske superstjerne. Han fandt aldrig ud af, hvad Ivey sad med, for Ivey viser af princip aldrig sine kort.

Siden er det dog gået ned ad bakke for Phil Ivey, der i skrivende stund kun sidder med 750.000 chips, hvilket placerer ham på en 12.plads.

At det ikke lige kører for Ivey blev åbnelyst for alle, da han for en halv time siden viste tydelige tegn på frustrationer, og kylede sin kort i mucken, efter at have tabt en pot på 647.000 til Patrick Healy – En pot, som Ivey med sikkerhed ville have taget ned, hvis han havde bettet river.

Top 10
1 Daniel Idema 2,850,000
2 Patrick Healy 2,280,000
3 Yann Dion 2,000,000
4 Bjorn Li 1,750,000
5 Karim Jomeen 1,750,000
6 Mohamad Kowssarie 1,715,000
7 Kenneth Wong 1,580,000
8 Lee Nelson 1,400,000
9 Oliver Speidel 1,150,000
10 Mile Krstanoski 1,150,000