Av, av: Bønding trækker Fedor Holz
Livesjuften Lars Bønding kommer til at skulle trække på hele sin rutine, når han i aften sætter sig til bords ved WSOP Main Event og skal forsøge at spille sig videre til Dag 4.
For selvom Bønding har to Sunday Warm Up-sejre på CV’et, så blegner hans onlinemeritter en smule, når de holdes op imod Fedor Holz’, der som blot 21-årig vandt WCOOP 2014 Main Event til $1,3 millioner og i øvrigt pt rangerer som verdens bedste online turneringsspiller.
De to er havnet side om side, og hvis der overhovedet kan siges noget positivt om det, så er det, at Bønding har direkte position på den tyske vidunderknægt.
Fru Fortuna har været den eneste anden tilbageværende dansker, Dan ‘Deagledan’ Larsen, lidt mere nådig, men man kan ikke helt slippe for gode spillere på Dag 4 ved WSOP Main Event. ‘Deagledan’ skal således blandt andet op mod WSOP-vinderen Dany Fuhs.
Danskernes borde