Bad Beat: Sam Trickett buster i Main event efter 98 % chance
Forleden havde Sam Trickett muligheden for at vinde $15,3 mio. da han deltog i The Big One for One Drop. Han var også godt på vej til det, da han var kæmpe Chip Leader med hele 4.000.000 chips ned til sin nærmeste forfølger. Briten formåede dog alligevel at formøble sine chips, og han røg ud på en 15. plads, da hans esser blev knækket af Daniel Negreanus set.
Negreanu endte i øvrigt på en 2. plads, da han tabte heads-up til vinderen Dan Colman.
Sam Trickett: Den mest smertefulde pokerdag i mit liv
Ved WSOP Main Event skulle Sam Trickett så forsøge at holde bedre på sine chips, men den engelske pokerspiller havde bare ikke tur i den, da han bustede på en af de klammeste måder, man kan komme til det.
Sam Trickett var ellers rigtig godt inde, da han skubbede til midten med sit par 3, på et flop der lød K93. Hans modstander havde AK, og det krævede derfor et mirakel, hvis hans modstander skulle holde sig i live. Faktisk havde Trickett 98 % chance for at vinde hånden, men som i nok har regnet ud, så hjalp procenterne ikke Sam Trickett.
Turn viste 9 og da river gjorde det samme, betød det, at Sam Trickett måtte forlade turneringen, inden den rigtig var gået igang.