Bække økonomisk vinder af The Hot $75

Selvom Allan Bække engang er set give en fadøl til en liveturnering, så er han normalt ikke en spiller, der giver ved dørene – specielt ikke, når det kommer til deals i onlineturneringer.

Vi antager derfor, at han modtog et yderst fordelagtigt tilbud, da han i går aftes spillede The Hot $75 og sagde “Ja tak” til noget så usædvanligt som en fem-vejs deal.

Bække var da også oppe imod én af de få spiller, som kan overgå hans indtjening på PokerStars, Jason “jdtjpoker” Wheeler, og det viste sig også hurtigt, at det var en fornuftig beslutning at indgå aftalen, for kort efter den blev accepteret, røg den danske HU SNG-specielist nemlig ud som første mand på en femteplads.

Ikke desto mindre kunne Bække glæde sig over, at han fik mest ud af turneringen – nemlig $7.586 skattefrie dollar – mens turneringens vinder ‘$h1tter$’ fik $6.868 ud af sine anstrengelser.

BækkeDeal