Barcelona: Clemme og Hahila med helt fremme i jagten på €200.000

Mens Simon Ravnsbæk naturligvis stjæler en del spotlys med sit fantastiske run i 50.000 Super Highrolleren i Barcelona, så må vi ikke glemme, at to danskere også er ved at levere fantastiske resultater i selvsamme by.

Martin Clemmensen og Anders ‘hahila” Hansen ligger nemlig efter Dag 3 ved Estrellas Poker Tour med helt fremme der hvor det er rigtig sjovt. Feltet blev i går klippet helt ned på 49 spillere, og ud af disse indtager ‘Clemme’ en fornem niendeplads, mens ‘hahila’ ikke ligger frygteligt langt efter på en 17.plads. Top 10 ser således ud:

Top 10
Lorenzo Sabato 1.185.000
Samuel Bernabe Guilabert 1.018.000
Artur Alabart Urgelles 762.000
Andrey Demidov 741.000
Jason Lavallee 534.000
Antonio Luft 528.000
Mikel Diaz Allende 501.000
Rumen Nanev 498.500
Martin Clemmensen 455.000
Carlos Lopez Salazar 454.000

Og sandelig om skæbnen har villet det således, at feltets to eneste danskere får fornøjelsen af hinanden, når spillet genoptages. Dagens seat-draw har nemlig maget det således, at ‘hahila’ og Martin Clemmesen kommer til at sidde lige ved siden af hinanden.

Bord 1
Martin Clemmense Denmark 455.000
Anders Hansen Bekhøj Denmark 375.500
Michael Eiler Germany 146.500
Romero Gomila Spain 393.500
Juan Maceiras Spain 125.000
Jacques Zaicik France 86.500
Ruben Tack Belgium 327.500