Barry Greenstein om sit første Main Event cash: – Tabte alle pengene på Blackjack på 20 minutter

Barry Greenstein er efterhånden en erfaren herre i WSOP regi, men ligesom alle andre har han også været rookie engang på den helt store scene, og PokerNews.com fangede forleden “The Robin Hood of Poker” til en sludder om første gang Greenstein spillede med ved WSOP Main Event.

“Mit første World Series var ret spændende, men det var meget anderledes end det er nu. Jeg kom for cash games, og ikke for turneringen”, siger Greenstein indledningsvist og fortæller, at han brugte sine sidste $10.000 på et buy-in til Main Event.

“Det var ikke alle pengene i hele verden, men det var de penge, jeg havde på mig. Så jeg registrerede mig til Main Event, og jeg havde et hårdt bord. Jeg husker der kun var kendte spillere; Dewey Tomko, T.J. Cloutier, Johnny Chan, Carl McKelvey, Bobby Hoff… Og jeg husker en ved railen som sagde: ‘Se alle de fyre og så ham dér’. Som om det var mig der skilte sig ud”, siger Greenstein og fortsætter:

“Jeg var chipleader ved det bord efter den første dag, og jeg klarede mig ret godt. Men jeg husker jeg lavede en fejl i en hånd, hvor jeg lagde QQ ned, og fyren som senere blev en af mine venner fortalte mig, at han havde 99. Det kom til sidst ned til, at jeg sluttede på 22. pladsen og cashede $8100. Og jeg tabte det omgående på Blackjack på 20 minutter”, siger Greenstein som derefter – broke og skuffet – tog hjem til Palo Alto, hvor han besøgte sin lokale pokerklub og fik en velkomst han ikke lige havde regnet med.

Læs også: Barry Greenstein: – Jeg har slået to personer i et pokerrum

Se interviewet her med Barry Greenstein: