Battle of Malta: Danskere avancerede sammen med Jungleman
Battle of Malta med et buy in på €550 blev i går skudt i gang på Portomaso Casino, hvor 153 spillere stillede til start på Dag 1A i turneringen som har en garanteret præmiepulje på €150.000.
Udover en håndfuld danskere, så spillede også Daniel ‘Jungleman’ Cates og Gaëlle Baumann sig videre til Dag 2.
Gaëlle Baumann blev et kendt ansigt i sommers, da hun boblede finalebordet i WSOP Main Event. Hun sluttede på en 15.plads for dagen med 72.000 chips, mens ‘Jungleman’ endte op med 51.200 chips, hvilket rækker til en 26.plads.
Læs også: WSOP TV: A’hva for en regel? Gaelle Baumann snydt i Main Event!
I front for de 67 overlevende ligger franske Michael Agoutborde, der kunne proppe 135.500 i den forseglede pose efter det sidste kort var blevet vendt. Bedste dansker er Nick Jakobsen med 73.400 chips på en 12.plads.
Top 10
Michael Agoutborde 135.500
Stevan Sudar 97.300
Peter Öttl 95.000
Alexander Lieff 91.400
Louis Salter 88.000
Gareth Edwards 85.000
Johan Linder 79.300
Maris Zilgalvis 79.000
Johan Nilsson 78.600
Thoma Panayiotis 78.000
Danskere
Nick Jakobsen 73.400
Hans Riisager 51.700
Aladin Mrkaljevic 43.900
Mads Bertelsen 20.500
Jacob Nielsen 19.700
Billeder fra turneringen:
Hans Riisager er herren i t-shirten. Pokerspiller fra Aarhus – nu bosat på Malta.
En anden dansk pokerspiller bosiddende på Malta: Aladin Mrkaljevic
Jungelman…..måske lokket til Malta på grund af Kasinoets gratis toasts. De skulle efter sigende være hele rejsen værd.