Ben Affleck: -Ja, jeg talte kort!

Hollywoodstjernen Ben Affleck blev tidligere på året udelukket på livstid fra Hard Rock Casino i Las Vegas, efter han blev taget i at tælle kort ved et high stakes blackjack-bord. Angiveligt i et spil , hvor han satsede $60.000 per spil fordelt på tre borde.

Turen til Las Vegas var ellers ment som en romantisk sviptur med kæresten Jennifer Garner, før Affleck skal i gang med optagelserne til den nye Batman-film, men i stedet endte det altså med et livstids-udelukkelse fra Hard Rock-kædens casinoer.

Den kendte skuespiller spillede blackjack på et såkaldt High Roller table, hvor indsatserne er enorme. Tilbage i 2001 vandt han efter sigende $800.000 på Hard Rock-kasinoet.

I et nyt interview med Gambling911.com bekræfter Hollywood-stjernen historien.

“Ja, det er sandt. Jeg mener, det fandt sted. Det tog mig en del tid at lære spillet, og blive en anstændig black jack-spiller. Da jeg endelig blev nogenlunde til spillet, bad kasinoet mig om, ikke at spille det længere. Det faktum, at det strider mod kasinoernes regler at være god til et spil, fortæller noget om kasinoerne.”

“Der er masser af imødekommenhed og rygklapperi, når de tror, at man kommer ind og taber en masse penge, men hvis de tror du vil vinde, så er det mere “Ved du hvad? Skal du ikke spille craps eller roulette i stedet for?” Hvis du er ludoman beder kasinoerne dig ikke om at forlade spillet, bare fordi du vinder en smule.”

Ben Affleck tilføjer, at en række kasinoer fortsat gerne vil have besøg af ham, så længe han ikke spiller blackjack.