Ben Lamb: Jeg SKAL gribe muligheden for at vinde lifechanging money
Efter en fuldstændig forrygende World Series Of Poker-turneringsserie er Ben Lamb, årets spiller i WSOP, manges favorit til at gøre arbejdet færdigt og blive verdensmester anno 2011. Ben Lamb er kun nummer fem i chips, når finalebordet skydes i gang, men med næsten 21 millioner chips skal han ‘bare’ doble en enkelt gang, og så er han i front. Så tæt er de sidste ni spillere samlet på årets største finalebord.
Ben Lamb ved, at han er heldig, at han er der.
“Det er SÅ svært at gå dybt i denne turnering. Så mennesker, så mange landminer, så mange coolers. Du skal være utrolig heldig for at finde vej til finalebordet, og det gælder for alle. Jeg var tæt på i 2009, og mine venner sagde til mig: ‘Du får chancen igen’. Det virkede latterligt på mig, jeg troede aldrig, at jeg ville kunne gå så dybt igen. Men da jeg i år havde et par millioner i chips foran mig, følte jeg virkelig, at jeg kunne gøre det,” siger Ben Lamb til ESPN. Ben Lamb røg ud som nummer 14 i 2009.
Nu, hvor Ben Lamb har fundet vej til finalebordet, vil han naturligvis gerne vinde, men de store skillinger er det, der for alvor er målet for den 26-årige poker-pro.
“Jeg er så heldig, at jeg er her. Og jeg er så glad for at være her. Jeg tager intet for givet, og jeg har tænkt mig at drage fordel af denne mulighed. Jeg har lige nu muligheden for at vinde lifechanging money, og den SKAL jeg bare gribe.”
November Nine:
Martin Staszko, Tjekkiet 40.175.000
Eoghan O’Dea, Irland 33.925.000
Matt Giannetti, USA 24.750.000
Phil Collins, USA 23.875.000
Ben Lamb, USA 20.875.000
Badih Bounahra, Belize 19.700.000
Pius Heinz, Tyskland 16.425.000
Anton Makievskyi, Ukraine 13.825.000
Samuel Holden, England 12.375.000