Benny Spindler med klamt Theo-suckout

Theo Jørgensen aflagde tidligere på ugen østrigske Baden et fransk visit, og den lille kurby gjorde tilsyneladende alt for at leve op til sit danske tilnavn, Blod-baden.

PNN.dk har i hvert fald fået vristet en hånd ud af den danske Team PokerStars-pro’, og skal vi ikke blot konstatere med det samme, at heldet for en gangs skyld ikke var på Theos side.

Spillet er €50/€100/€200 Pot Limit Omaha, og så overlader vi ellers ordet til Theo:

“Spindler åbner fra Highjack og jeg raiser fra knappen. Spindler + BB betaler og der ligger nu 5600 preflop. BB har 40K i stakken, Benny har 20K i stakken og jeg har ham dækket. Jeg har AAKJ med et farvetræk til kongen. Floppet er 57Q rainbow og alle tjekker,” indleder Theo.

“Turn er en blank 10’er. BB tjekker, Spindler better pot. Folding is not an option. At kalde virker oplagt men på den anden side har Spindler ifølge mig en tendens til at bette mere pot i de spots når han er på træk i forhold til når han ikke har. Sets har jeg nærmest udelukket. Så hvis han har to svage par skulle man endda mene, der var noget fold ev. Hvis ikke har jeg stadig mit wrap.”

“Der er en mindre risiko for at BB har slowspillet hans set, men gutten ser meget lidt interesseret ud i potten så jeg vælger at sætte Spindler all in. BB smider og Spindler får counts og det viser sig at han ikke er all in, hvis han kalder. Han vælger efter moden overvejelse at kalde og efterlader sig selv med 1K bag sig. River er en 3’er og Spindler better 1K. Her er jeg stadig ikke gammel nok til at smide, og Benny viser efterfølgende 46810 op.”