Betfair varsler sponsorater af to danske turneringshajer

Betfair meddeler her til aften, at de allerede i næste uge vil løfte sløret for to nye danske ansigter, der fremover skal repræsentere Betfair.

“Betfair signer to af Danmarks bedste turneringsspillere, med masser af Vegas-erfaring til at sparre med de øvrige deltagere og lede vejen til endnu en dansk triumf,” skriver Betfair selv på deres egen hjemmeside.

I det hele taget har Betfair store planer i forhold til sommerens World Series Of Poker. De går efter intet mindre end en dansk verdensmester.

“Betfairs danske pokerafdeling rykker teltpælene op og flytter to uger til Vegas for at sikre en dansk succes ved dette års WSOP. I to uger vil Betfair Poker danne rammerne for en dansk pokerkoloni i Las Vegas.  Vi vil sørge for gode råd og et super miljø for de spillere, der er dygtige nok til at kvalificere sig til denne kæmpe begivenhed. Betfair stiller to luksushuse til rådighed for spillerne, og sørger for den ultimative WSOP tur til Vegas. Som en del af pakken vil der være buy-ins inkluderet til forskellige turneringer under WSOP 2012. Det vil være muligt for alle danske Betfair spillere at kvalificere sig til denne once-in-a-lifetime experience,” skriver Betfair.