“Bitar gjorde intet uden om Howard Lederer”
Wicked Chops Poker bringer i dag en historie om Full Tilt Poker-bagmanden Ray Bitar, som de kalder: In other’s words: The Rise and Fall Of Ray Bitar (Med andres ord: Ray Bitars storhed og fald).
Historien er skrevet af Dave ‘F-Train’ Behr og inkluderer en hel række anonyme interviews med tidligere Full Til Poker-ansatte, sponsorerede pro’er og andre af Ray Bitars generelle forretningsforbindelser.
Wicked Chops Poker skriver i indledningen af deres artikel, at de ikke har nogen intentioner om at skrive et ‘slam-piece’ (en smædekampagne, red.) om Ray Bitar, men at alle, der på forhånd kunne tænkes at være positivt stemt over for Ray Bitar enten har ignoreret eller afvist Wicked Chops Pokers interview-forespørgsler.
Her et uddrag:
“Ray Bitar var ikke nogen specielt imponerende leder. Da Howard Lederer var præsident for Tiltware, var det svært at fortælle, at Ray var CEO (øverste leder, red.), fordi de fleste antog, at det var Howard, der bestemte, og at det var Ray, der modtog ordrer fra Howard. Men i det mindste virkede det til, at Ray var meget opmærksom på aldrig at tage en beslutning – uanset hvor ordinær den end måtte være – uden først at få Howards input. Det skyldtes til dels, at Howard var meget mere teknisk orienteret end Ray, og i et selskab, der primært har med softwareudvikling at gøre, var Howard bedre i stand til at forstå teknologien.”
Ray Bitar får ikke just rosende ord med på vejen i Wicked Chops Pokers featureartikel.
Du kan naturligvis læse hele historien på wickedchopspoker.com, men du skal være oprettet bruger – og det koster penge.
Du finder www.wickedchopspoker.com her.