Blev 22’er i WSOP ME, men tog revanche i London

Selvom $286.900 ganske vist er uhyggeligt mange penge, så må det alligevel være en smule bittert at overvinde 6.621 mand, blot for at slutte som 22’er ved verdensmesterskaberne i poker. Netop den skæbne overgik i sommers den engelske pokerspiler Iaron Lightbourne, men i denne weekend tog han så revanche, da han strøg helt til tops ved Unibet Open London.

Allerede da der resterede 30 mand i turneringen sad Iaron Lightbourne på en enorm stack, og med sit aggressive og meget konsekvente spil, nåede han relativt uproblematisk på finalebordet i går aftes. Her overtog Lightbourne hurtig chipleadet fra hollandske Tim van de Riet, og han tog ikke foden af gaspedalen, før han få timer senere sad med alle chipsene foran sig.

Heads up dysten stod mod den engelske spiller Mike ‘Da Bookie’ Hill, men tidligt i matchen fangede Lightbourne en bagdørsfarve med på et    -board mod Hills , og så var det næsten afgjort. De sidste skillinger røg ind i et flip – Hills mod Lightbournes , og med på floppet, kunne der skrives Iaron Lightbourne på den £70.000 store præmiecheck.

Morten ‘Pokergirl’ Erlandsen blev bedste dansker ved turneringen. Han endte som nummer 18.