Borgata har indført nye High-Tech chips efter stor skandale
Christian Lusardi er direkte årsag til, at Borgata Casino i Atlantic City nu har fået nye turneringschips.
Under Borgata Winter Open smuglede Christian Lusardi nemlig falske chips ind i spillet, og da svindelnummeret blev opdaget og turneringen suspenderet, forsøgte han at skjule alle sine spor ved at skylle sine resterende falske chips ud i toilettet på sit hotelværelse på Harrah’s Resort.
Desværre for Lusardi var afløbsrørerne ikke gearet til at skille sig af med pokerjetoner, og da hele lortet flød over – så at sige – blev han knaldet i sit foretagende, fordi hotelgæster på underetagen brokkede sig over, at der dryppede vand fra loftet.
Mens Lusardi endnu ikke er dømt i sagen, er han stadig i politiets varetægt og afventer en retssag.
Læs også: Skyllede falske chips ud i toilettet: Mand arresteret i Borgata skandalen
Nu har Borgata taget konsekvensen af Lusardis svindelnummer og udskiftet turneringschipsene til Borgata Spring Open som begyndte i går, tirsdag.
De nye chips er mere komplicerede i deres design, har flere farver og giver muligheden for at checke deres ægthed under ultraviolet lys.
“Dette var meget dyrt, men også meget nødvendigt. For at kunne have de største turneringer i Atlantic City og som de førende i markedet, er vi nødt til at sikre integriteten i spillene”, sagde Joe Lupo, casinoets vice præsident.
De nye og mere sofistikerede chips kombinerer adskillige elementer af design og teknologi som er i brug i industrien, og er blevet godkendt af New Jerseys spillemyndighed tilbrug i turneringer.
Foruden det nye design af chips, vil nye sikkerhedsforanstaltninger også betyde stikpræver af chips under turneringerne.
“Vi vil checke tilfældige chips dagen igennem ved hjælp af en ny procedure som involveret ultraviolet lys”, sagde Lupo og beskrev den nye kontrol som “en del af den nye norm”.
Borgata har også indsat mere personale og vil lave flere chip counts hver dag under turneringer afholdt på casinoet.