Brandon Cantu: – De frarøvede mig mit armbånd
Der findes gode tabere, dårlige tabere, og så er der Brandon Cantu, der virker til at være helt uden for kategori.
For amerikaneren er mildt sagt ikke tilfreds med, at han ikke vandt den €10.450 dyre Mixed Max-turnering, hvor han ellers var chipleader stort set fra kortene blev givet op til den afsluttende heads up.
Og netop forløbet med den vanvittige heads up mod Jonathan Aguiarer er det som går Brandon Cantu på. Spillet måtte afbrydes efter seks timer, da kasionet lukkede og blev ført genoptaget halvandet døgn senere.
“Jeg er aldrig før blevet udsat for sådan et tyveri. Hvad WSOP gjorde i denne sammenhæng er under al kritik. De lyttede udelukkende til hans ønsker, og forærede ham stort set turneringen. Jeg er aldrig blevet røvet på den her måde før,” siger Cantu mens det virker som om, at tårerne er ved at presse sig på i øjenkrogene.