Brink 2’er efter marathon-dyst i WCOOP $10.300 8 Game Highroller
Frederik Brink startede som nummer to i klassementet, da de resterende 11 spillere i går gik ind til Dag 2 i $10.300 dyre WCOOP 8 Game Highroller-turnering, og det blev også den placering han slutteligt endte på.
Da det seks mands store finalebord var fundet var Brink ellers drysset ned som turneringens shortstack, men det lykkedes ham at eliminere Shaun Deeb på sjettepladsen, da de to spillere kom all in i Pot Limit Omaha på et 2♣T♥7♦-flop.
Brink havde ramt to par med A♣T♠9♣7♠ og skulle holde hjem mod Deebs K♣J♥J♠T, hvilket lykkedes da turn faldt 4♣ og river 3♠.
Den danske EPT Madrid-vinder sendte senere Mike “goleafsgoeh” Leah ud på fjerdepladsen i en Razz-hånd, og så var han pludselig chipleader og godt på vej mod karrierens anden WCOOP-sejr.
Brink var fortsat i front med 850,134 chips mod russiske ‘krakukra’s 514,866, da spillet blev tovejs, men efter stacksne havde udlignet sig, indgik de to spillere en deal, der gav dem $200.000 hver og $14.050 at spille om.
De to spillere dystede i over to en halv time, men i sidste ende måtte Brink se sejren glide sig af hænde, da han ikke havde det fornødne held i den afgørende Stud-hånd.
Brink var nede i 160,000 med limits på 50,000/100,000, da de to spillere røg all in på third street.
Fred_Brink: (T♦)(K♣) / Q♥
krakukra: (A♠)(8♠) / 4♠
Uheldigvis lykkedes det aldrig Brink at fange noget i hånden, og så kunne ‘krakukra’ tage sejren ned med et sølle par fire.
Fred_Brink: (T♦)(K♣) / Q♥7♣J♠5♥ / (8♥)
krakukra: (A♠)(8♠) / 4♠2♥4♣9♦ / (6♦)
Der skal dog alligevel lyde et stort tillykke til Frederik Brink her fra redaktionen.
Shaun Deeb bragte sig i øvrigt med sin sjetteplads i front for WCOOP-turneringens leaderboard.
Payouts
1. krakukra (Russia) $214,050.00*
2. Frederik “Fred_Brink” Jensen (Denmark) $200,000*
3. Andrew “ClockWyze” Pantling (Canada) $127,400.00
4. Mike “goleafsgoeh” Leah (Canada) $86,450.00
5. Brian “aba20” Townsend (Canada) $63,700.00
6. Shaun “shaundeeb” Deeb (Mexico) $47,775.00