Brink boblede finalebordet i WCOOP Highroller
Frederik Brink overnattede på en fornem andenplads i WCOOP’s $10.300 Highroller (NL Hold’em 8 Max), men formåede desværre ikke at fastholde positionen til turneringens afslutning.
Med ni mand tilbage var den danske EPT Madrid-vinder blevet semi-short og valgte derfor ganske naturligt at sende stakken til midten med A♠K♣, men tabte et klassisk flip mod ICEMAN2710’s J♥J♣.
Det blev altså ikke i denne omgang, at Brink sikrede sig karrierens anden WCOOP-titel, men han kan dog trøste sig med, at niendepladsen gav fornemme $59.500 til rullen.
Titlen gik i stedet til tyske ‘tobi123456’ som besejrede Andrew “RunThisTable” Lichtenberger i den afsluttende Heads Up. Også her skulle der et flip til at sætte tingene på plads. Lichtenberger 3-bettede all in med K♣J♣ og blev kaldt af 9♠9♣, og da boardet faldt 7♣7♦5♣2♥2♠, røg sejren til Tyskland.
Payouts
1. tobi123456 (Germany) $654,500.00
2. Andrew “RunThisTable” Lichtenberger $484,500.00
3. Alexandros “mexican222” Kolonias $365,500.00
4. Billy “b8chatz” Chattaway (United Kingdom) $263,500.00
5. Tomatee (Uruguay) $178,500.00
6. ICEMAN2710 (Russia) $127,500.00
7. elmerixx (Finland) $93,500.00
8. whereisdonny (Thailand) $76,500.00