Brink flyvende ved Main Event – 15-doblede stacken på Dag 2
En af de helt store danske profiler ved WSOP Main Event havde en glimrende Dag 2 ved bordene. Storrensende Frederik Brink startede dagen med sølle 13.600 foran sig, men efter dagens sidste level var den stack vokset til hele 200.000. Med andre ord en 15-dobling af dagens startstack.
Brink sad igennem det meste af dagen til bords med en anden stor pokerprofil, nemlig Freddy Deeb, der endte med at blive en afgørende faktor i Brinks comeback. Mod slutningen af Dag 2 formåede danskeren at doble igennem Deeb, hvis to par ikke kunne slå Brinks floppede set.
Læs også: BOOM! Brink dobler op gennem Freddy Deeb
Frederik Brink har haft et helt igennem fantastisk 2012, hvor det bl.a. er blevet til adskillige sejre i store onlineturneringer for slet ikke at glemme hans imponerende sejr ved EPT Madrid, der sikrede Brink næsten 4 millioner danske kroner.
Det danske pokeres har adskillige gange bevist, at man ikke skal regne ham for ude af en turnering, før han har tabt den absolut sidste jeton. I dag var altså blot endnu et eksempel i en lang række, der indikerer, at Frederik Brink er et af Danmarks absolut stærkeste kort ved årets WSOP Main Event.
De 200.000 placerer Frederik Brink ca. midt i feltet, når det sent i aften dansk tid går løs med Dag 3. Her vil han få følgeskab af adskillige andre danskere, men desværre foreligger der ikke officielle counts allerede nu. Det ser dog ud som om, vi endnu engang har en pæn flok danskere klar til Dag 3 af Main Event.