Brink: Hold KÆFT det er en fed fornemmelse
Lykønskningerne buldrer ind til Danmarks nyeste EPT-champ Frederik Brink, og Frederik Brink erklærer sig totalt overvældet over den voldsomme strøm af lykønskninger.
“EPT mester!! Hold da KÆFT det er en FED FORNEMMELSE!!!!!! Jeg er virkelig overvældet over alle jeres hilsner og støttende sms’er med mere. TUSIND TAK! Det har været fantastisk at vide, at I har kigget med!,” skriver Frederik på sin Facebook-profil.
Det står klart, at andenpladsen i Aussie Millions for cirka to år siden har naget Frederik – der var noget, der kunne være blevet gjort bedre. Det fremgår ret så tydeligt af Frederiks udtalelser til PokerStars’ blog efter sejren.
“Det føles helt utroligt. Under Aussie Millions havnede jeg heads up imod en modstander, der var ret tight. Han vandt de første tre-fire potter, og jeg troede, at han havde skiftet gear. Men han ramte bare. Det har jeg tænkt meget over i løbet af de sidste to år, og jeg har besluttet mig for, at jeg ville holde mig til min game plan. Det gjorde jeg denne gang – grindede stille og roligt og spillede ikke store potter, med mindre jeg følte, at jeg havde equity,” sagde Frederik Brink efter sejren.
Uden den abe på skulderen, der har siddet der i de sidste to år.