Brink klonker endnu et stort finalebord

I september kaldte Frederik Brink overfor pnn.dk – med vanlig jysk humor – det for naturstridigt, når der går over 10-11 dage imellem et stort finalebord.

Det var oven på et WCOOP, der ikke kastede meget guld og hæder over turneringshajen fra Fanø, men allerede i starten af oktober var naturens orden faldt på plads igen, da Frederik Brink vandt $55+Rebuy på PokerStars og scorede andenpladsen i Ongames High Roller.

I nat klonkede Frederik Brink så igen et stort finalebord, da han spillede sig iblandt de sidste ni i Sunday 500. Desværre lykkedes det ikke den evigt varme dansker at stryge helt til tops.

Brink kom ind med es-knægt mod es-konge, og så var det slut på en sjetteplads til $16.644.