Brink: Planen er en omvendt “Borg”

Om under en time skal Frederik Brink i forsøge gøre arbejdet færdigt ved PokerStars EPT Madrid. Førstepræmien på godt fire millioner kroner venter forude, hvis det lykkes, og Brink er fortrøstningsfuld inden dagens finalebord.

“Jeg sidder lige i taxien med ‘Jungleras’ på vej hen til kasinoet og snakker modstanderne igennem. Jeg kender ikke så meget til chipleaderen, men ‘Jungleras’ så en del af live-streamet i går og siger, at han vist er lidt af en kalde-bandit. Så en del af planen er at se nogle flops mod ham.”

“Lige efter mig sidder to spillere, jeg har spillet en del imod, og begge er de ikke sådan lige at ryste af. I hvert fald Macintyre har det med at kalde en del, så det gør selvfølgelig, at det nok ikke er profitabelt at spille knægt-fem off, så jeg kommer nok til at sidde lidt stille. Planen er faktisk at lave en omvendt “Borg”,” griner Frederik Brink med hentydning til Simon ‘Ministerborg’ Ravnsbæks finalebord ved WPT Venedig, hvor den regerende danmarksmester ikke foldede mange hænder.

“Men jeg kan jo godt lide at spille en del hænder, så hvis det senere i forløbet virker til at være en god ide at gøre det, så skifter jeg naturligvis gear.”

Finalebordet:
Sæde 1. Ricardo Ibañez: 3.216.000
Sæde 2. Frederik Jensen: 2.144.000
Sæde 3. Fraser Macintyre: 2.473.000
Sæde 4. Bruno Lopes: 1.452.000
Sæde 5. Andrei Stoenescu: 1.974.000
Sæde 6. Ilan Boujenah: 1.382.000
Sæde 7. Jason Duval: 963.000
Sæde 8. Nicolas Levi: 709.000

Payouts
1. €545.000
2. €365.000
3. €205.000
4. €140.000
5. €115.000
6. €92.000
7. €69.450
8. €48.000