Brink stikker til Ravnsbæk: Jeg tror på mig selv!

Flere supergode nyheder fra de danske topchefer.

Så var der – stort set – bekræftelse fra den anden del af Danmarks pt. mest skoldhede pokerduo, Frederik Brink. Brink melder op, at han med 80-90 procents sikkerhed stiller op i verdensmesterskabet. Og når en pokerspiller taler om 90 procent, skal der gå meget galt, før de sidste 10 % kommer i spil. Det sker ikke – det med at sætte procenter på alting er bare en erhvervsskade.

Men fantastiske nyheder fra Frederik, der har har haft et strålende 2012. EPT sejren i Madrid er i bøgerne for evigt, og siden har også SCOOP-serien budt på stor succes for pokerchefen fra Fanø. Og han kan heller ikke kan dy sig for gi’ sin mindst lige så varme kollega, Simon Ravnsbæk, lidt nål.

“I modsætning til Ravnsbæk har jeg selvtillid nok til at tro på, at jeg banker WSOP Main Event-feltet hårdt nok til at det kan betale sig for mig. Så jeg er vel 80-90 procent favorit til at stille op. Derfra er det vel et flip om jeg rammer finalebordet,” siger Frederik Brink til SLOWPLAY.dk.