Brinks utrolige eventyr fortsætter
Om man starter historien om Frederik Brinks run i Partouche Poker Tour med ”A chip in a Chair”, eller ”Der var engang”, er sådan set ligegyldigt. Faktum er, at Brink er i gang med et helt fantastisk eventyr i franske Cannes.
I forgårs var han undervejs efterladt med sølle 650 chips. Når spillet startes op klokken 13.00 i dag sidder han med 436.000 foran sig, hvilket rækker til en fjerdeplads i stillingen.
”Gi’ mig 7 levels og jeg laver 650 chips om til 436.000. Klar til kamp på dag 3 af partouche i morgen!!,” skriver han på sin Twitter.
Jep, vi bukker os i støvet af næsegrus beundring over den pragtpræstation, og håber, at eventyret slutter, som et eventyr nu engang skal slutte: Med et finalebord.
Wissing stadig med fremme
Med i toppen af klassementet finder vi desuden stadig Mads Wissing med 348.700 chips, hvilket sandsynligvis rækker til en placering i top ti – Partouche Poker Tours hjemmeside har endnu ikke opdateret chipcounts efter sidste level.
Det er dog sikkert, at Simon Ravnsbæk er videre til dag 3 med 113.000, mens Kasper Cordes hænger i med 77.900.
Slowplay.dk ønsker god vind til dem alle.