Bustet Eastgate fik nål af sin bøddel: Der er idioter alle vegne!
LAS VEGAS – EKSKLUSIVT FOR SLOWPLAY.DK
Peter Eastgate var ikke tilfreds efter sit spil efter andendagen af World Series Of Poker Main Event. Heldet var med ham, men det var ikke så meget det, der nagede verdensmesteren fra 2008. Det var mere et par mistimede bluffs, der gik ham på.
Men SLOWPLAY.dk havde svært ved at se, at Peter Eastgate kunne være utilfreds med den måde, som han spillede sin sidste hånd på.
På et flop går action således:
Nghi Van Tran better 5.100, Eastgate raiser til 12.500, Tran gør det nu til 21.000, men Eastgate går ingen vegne. Han siger nu 40.000. Tran tænker et godt stykke tid, før han rykker all in, Peter caller med det samme.
Tran har
Peter har:
Procenterne i hånden efter floppet er landet siger:
Peter er 51,41 % favorit til at vinde hånden.
Der er 0,91% for en splitpot.
Tran har 47,68% for at vinde hånden. Og vinder den.
Fik nål af sin bøddel
Så vi fangede Peter Eastgate for at høre, om han ikke selv mente, at den blev spillet, som den skulle. Det mener han ikke. Ikke helt i hvert fald.
“Faktisk ikke. Jeg har position, så jeg kunne bare have callet floppet med mit store draw. Hvis jeg caller to gange mister jeg måske 20 procent af min stack, og det er til at leve med,” siger Peter Eastgate til SLOWPLAY.dk.
Men du er jo favorit i hånden – omend det er snært. Så kan du vel ikke gøre så meget mere?
“Jo, men der er nok noget, du ikke tænker på i den forbindelse. Og det er, at jeg mener, at han overspiller sine 10’ere ret voldsomt her. Hvis jeg vælger call-linjen i position og havner i samme situation mod ham igen senere, hvor jeg måske har floppet et set mod hans overpar, så venter der mig stor betaling,” siger Peter Eastgate, der dog understreger, at han ikke mener, at han begår en decideret fejl i hånden.
“Denne analyse er jo altså lidt resultatorienteret. Spillet som sådan fejler ikke noget,” siger han.
Det, der så til gengæld fejler noget er Nghi Van Trans – bødlens – opførsel efter hånden.
“I knew that was what you had. How can you call that?,” spurgte Tran – EFTER at turn og river havde landet og den store pot altså dermed var i hus.
“Det er en decideret nål. Salt i såret simpelthen. Et kort sekund blev jeg helt usikker på, om jeg overhovedet havde hjertertrækket siden han kunne spørge om det. Var jeg gået ind med es-høj og en gutshot? Men så blev jeg klar over, at han gav mig nål, og det er jo dybt utilstedeligt. Men jeg er ligeglad. Han er en idiot. Og der er idioter alle vegne,” siger Peter Eastgate med et skuldertræk.