Cashgame i Baden: Theo løbet tør for cash
Cashgamet lever op til sit tilnavn Blood Baden i den lille østrigske kurby, Baden, hvor spillere som Nicky ’KaiBuxxe’ Jedlicka, Anton Allenman, Ronny Kaiser, Florian Langmann og ikke mindst i Theo Jørgensen i disse dage sidder og hakker i det.
Den danske highroller har på sin facebook-profil postet billeder af et par overordentlige saftige potter på over €140.000, men på trods af de uhyggelige summer på bordene, så kan det skrappe lineup tilsyneladende ikke mønstre €2.000 i cool cash. Det fremgår af seneste opdatering fra Theo Jørgensen.
“Another little preflop action. Funny little story. A friend of one of the players came to borrow 2K€ in cash. The hole table could establish around 1600€ in cash all together so guess Im not the only one doin bamkwires back amd forth,” skriver han på Facebook.