Chino Rheem: – Jeg har fået endnu en chance!

Chino Rheem vandt her til morgen $25.000 WPT World Championship efter en overbevisende indsats på finalebordet, hvor han med undtagelse af fem sølle hænder førte fra start til slut.

Chino Rheem blev efter sejren interviewet af WPT.com, og sjældent har et sejrsinterview været mere interessant. Ingredienserne til det vellykkede er en glad, lettet, lykkelig mand, der lige har vundet mere end en $1,1 millioner og som tidligere har lavet en masse lort.

Læs også: Chino Rheem snød også Eastgate

Sejren i $25.000 WPT World Championship var intet mindre end Chino Rheems fjerde en million dollars plus-cash i karrieren. Og i bedste Stu Ungar-stil tror Chino Rheem, at han denne gang vil forvalte sin gevinst meget bedre.

“Jeg har fået mange chancer i mit liv. Og når jeg har lavet store ‘scores’ har jeg altid sagt til mig selv, at jeg ikke vil sætte mig selv i den samme situation, som jeg altid har befundet mig før mine scores. Denne gang håber jeg, at jeg har et bedre mindset i forhold til denne chance, jeg har fået her. Jeg vil ikke være så uforsigtig og decideret uforsvarlig, som jeg har været før. Nu vil jeg tage mig af dem, som har taget sig af mig, så enkelt er det,” siger Chino Rheem, der nu ser frem til World Series Of Poker.

“Det her er jo guld værd for selvtilliden. Det er en meget speciel turnering at vinde for det er WPT Championship, der er top-pro’er alle vegne. Lige fra starten sidder der mindst 3-4 top-pro’er på et hvilket som helst bord. Det giver mig helt sikkert appetit på meget mere. Nu glæder jeg mig helt vildt til World Series Of Poker,” siger Chino Rheem, der også roser sin heads up-modstander Erick Lindgren, der ligesom Rheem har lavet godt og grundigt rav i den i forbindelse med skandalen omkring Full Tilt Poker.

Læs også: Erick Lindgren tilstår: – “Jeg skylder 17 mio. kr væk”

“Erick er en fantastisk fyr. Han har en smuk kone og en smuk søn. Han har gjort noget, der ikke var godt, men hvem har ikke det? Han prøver at gøre det bedre nu, og han har været en mand omkring det, han har lavet. Han har indrømmet. Han sagde til mig før finalebordet, at jeg ikke skulle bekymre mig om, hvad folk mener og siger om dig. De forstår det alligevel ikke,” siger Chino Rheem.

Se hele interviewet lige her