Civilminister vil fremskynde ny spillelovgivning i Sverige efter EU-kritik
Nu kan der omsider være godt nyt på vej til vores svenske pokerbrødre i øst, for regeringen hinsidan pønser nemlig nu for alvor på en ny spillelovgivning.
Det sker i forbindelse med Europa Kommissionens seneste kritik af det svenske monopol forhold, som i dets nuværende form ikke er konsistent med gældende EU lovgivning.
“Svenska Spel gennemfører restriktioner overfor organisering og promovering af online betting tjenester på en måde, som er inkonsistent i forhold til EU lovgivningen”, hedder det i Europa Kommissionens kritik af det svenske monopol, som også rejser kritik af inkonsistensen i den gældende lovgivning i Sverige, hvor man bl.a. tolererer at der reklameres for pokerspil i det såkaldte “grå marked”.
I kølvandet på kritikken af Sveriges nuværende spillelovgivning siger Sveriges Civilminister Ardalan Shekarabi, at man nu vil “fremskynde arbejdet som allerede er i gang for at finde et licens-system som kan blive implementeret i Sverige”.
Hos European Gaming and Betting Association (EGBA) er man glade for Europa Kommissionens kritik.
“EGBA støtter og bifalder Europa Kommissionen for at nå frem til denne beslutning. Dette er et gennembrud som viser en stærk dedikation til at opretholde fundamentale europæiske friheder. Sverige fik mange år til at ændre loven i overensstemmelse med EU, men desværre var der meget lidt engagement i forhold til at lave ændringer”, udtaler Maarten Haijer fra EGBA til Gaming Intelligence.