Cykeltur på 100 km kickstarter ekstremt bet

Sidste efterår bevidnede Andre Akkari sine to venner Eugene Katchalov og Bertrand “ElkY” Grospellier trille ind til EPT San Remo på deres cykler. Badet i sved fejrede de at de netop havde cyklet 100 km fra Cannes i Frankrig til San Remo i Italien, ved at poppe champagne op foran de rullende kameraer.

Det var resultatet på et prop bet, som de to pokerspillere havde indgået under WCOOP på PokerStars, og i stedet for at taberen skulle tage turen alene, besluttede de at gøre det sammen.

Det satte tilsyneladende gang i fantasien hos Andre Akkari, som bar rundt på et ønske om at forbedre sit eget helbred, og derfor kom han op med en idé til de to venner.

De besluttede at de hver især skal gennemføre et ekstrem-sport event i deres hjemland, hvor Andre Akkari har valgt et triathlon i Rio de Janeiro. Til de uindviede kan vi fortælle, at et triathlon består af 10 km løb, 40 km cykling og 1,5 km svømning.

Katchalov valgte et løb ved navn Urbanathlon, som finder sted i New York hvert år. Det er et 16 km løb, hvor deltagerne undervejs render ind i forskellige forhindringer som f.eks. at skulle kravle over vægge, zigzagge mellem trafikpropper og hoppe over taxier.

“ElkY” valgte det måske hårdeste af de tre – nemlig “Tough Mudder”. Denne kræver en nærmest umenneskelig kondition at gennemføre, og deltagerne skal bl.a. kravle igennem tunneller, hoppe i iskoldt vand og sågar få strøm igennem kroppen.

For at gøre det hele mere interessant, er der selvfølgelig penge på spil, men Akkari forsikrer, at dette prop bet ikke handler om pengene. Vinderen af bettet donerer nemlig hele gevinsten til velgørenhed, og det hele handler blot om at forbedre deres form og livsstil.

De tre poker pro’er har kun 7 måneder til at træne sig op til konkurrencerne, og Akkari siger, at han netop nu ikke er i form til at gennemføre bare én af de tre discipliner i sit triathlon – og da slet ikke alle tre.

Læs også: Spil sundt og spil bedre poker

 

Træner med tidligere UFC-fighter

“ElkY” og Katchalov har dog allerede lagt store planer mht. træningen, og har lejet et hus i Barra da Tijuca, hvor de medbringer deres personlige træner, Lincon. Han er en tidligere UFC-fighter, som nu rejser verden rundt med de to poker pro’er, og sørger for at holde dem i form.

Akkari siger om Lincon: “Jeg mødte ham første gang ved PokerStars Caribbean Adventure. Han er en rigtig flink fyr, og utroligt professionel når det kommer til hvordan han træner Elky og Eugene. De inviterede mig med til en træning med Lincon, og efter den første træningssession troede jeg, at jeg skulle dø. Han satte mig i gang med en øvelse, som skulle få min puls op i 45 minutter i træk. Han fik mig til at løbe på løbebåndet, og derefter hoppe videre til cyklen, og så tilbage og løbe så hurtigt jeg overhovedet kunne. Det stoppede aldrig. Og det var kun morgentræningen. Derefter får du lov at hvile lidt, og så gentage det hele igen om eftermiddagen. , skriver Akkari på sin blog på PokerStars.

At træningen var hård, har dog ikke afskrækket Akkari, som fortæller at han nu rejser rundt med fitness-trioen, når der skal spilles live-poker:

“Det var ret hårdt for mig, men jeg holdt trit med dem i fire eller fem dage, mens jeg var på Bahamas. Til sidst var jeg rigtig glad for jeg gjorde det, fordi jeg fik det bare så meget bedre. På den tur besluttede jeg, at indtil vi havde gennemført vores konkurrencer, ville jeg rejse rundt til pokerturneringerne med ElkY, Eugene og Lincon. I stedet for at bo på hotellet med alle de andre pokerspillere, lejer de huse og holder sig til en speciel diæt og fast træning. Det holder mig ikke blot på rette spor i forhold til væddemålet, men jeg tror også det vil hjælpe på mit pokerspil”, slutter han af.

Du kan læse hele hans blog her på PokerStars.

Artikelfoto: PokerStarsblog.com