Dagens hånd: Greenstein taber $919.600 til durrrr
Vi skal tilbage til femte sæson af High Stakes Poker. Forhistorien til denne Dagens hånd er en pot, der aldrig bliver glemt. En legendarisk hånd mellem Tom ‘durrrr’ Dwan, Barry Greenstein og ikke mindst den danske verdensmester Peter Eastgate, hvor ‘durrrr’ via lige dele snilde og genialitet i en kæmpe skummer får rystet Eastgate af trips, og Greenstein til at smide esserne.
Læs også: Dagens hånd 106: The Greatest Bluff Of All Time..?
Der er altså en fair chance for at Barry Greenstein er ved at være godt træt af Tom ‘durrrr’ Dwan, men det er intet i forhold til, hvad der nu kommer til at ske.
Dagens hånd bliver spillet tre-vejs, og starter med et åbningsraise fra Peter Eastgate til $3.500. Greenstein reraiser til $15.000, hvilket ‘durrrr’ og Eastgate kalder som de eneste.
Eastgate:
Greenstein:
durrrr:
Flop:
Et actionflop af Guds nåde. ‘durrrr’ lægger ud med at skyde $28.700 i potten, hvilket relativt hurtigt får Eastgate til at folde. Greenstein har dog ikke i sinde at smide esserne denne gang, og sender et voldsomt reraise på $100.000 af sted.
‘durrrr’ ved dog, at selv hvis Greenstein – som det aktuelt er tilfældet – sidder med esserne, så har han fortsat 50 procents chance for at vinde potten. ‘durrrr’ finder derfor et reraise til $244.600 frem. Greenstein er tydeligvis ikke glad for situationen, men ender nærmest resignerende med at sige “okay”, og gå all in for $436.100. Den dengang kun 22-årige ‘durrrr’ kaster sløset et par chips til midten for at indikere et call, mens han puster en stor portion indespærret luft ud, velvidende, at resten nu er op til dealeren.
‘durrrr’ tilbyder Greenstein at køre hånden to gange, men Greenstein kører af princip altid kun hænderne en enkelt gang. I dag ville han nok ønske, at han havde gjort en undtagelse i lige præcist dette tilfælde, for ulykkerne kommer ramlende allerede på turn:
Greenstein er nu kun efterladt med én out, da Eastgate foldede et es, og miraklet udebliver da også på river, der falder:
Du kan se hånden her: