Dagens hånd 21: Antonius vs. Gold for $743.800
Vi skal tilbage til 2007 og sæson 4 af High Stakes Poker – det bedste poker-tv show nogensinde.
Kombattanterne i hånden hedder Patrik Antonius og Jamie Gold, og hånden er på det tidspunkt den største hånd i showets historie. $743.800 – 4,4 millioner kroner efter nutidens kurs – lyder potten på.
Det er ikke vores opgave at tolke på hånden, men det synes soleklart, at Jamie Gold ganske enkelt dummer sig grusomt i denne hånd. Det må være svært at være uenig i.
Men dramatisk er det i hvert fald. Og det er udfaldet også.
Hånden:
Spillet er No Limit Hold’em. Blinds er $400/$800. Bordet spiller med fast straddle.
Patrik Antonius samler
op i andenposition og raiser til $4.000.
Jamie Gold er i 3. position med
, og mens han sidder og tænker over, hvad han vil gøre med sine cowboydere, siger han:
“Det føles som esser. Jeg ville ønske, at det var esser, men det føles som esser.”
Kommentaren får kommentator Gabe Kaplan til at sige:
“Hvad føles som esser uden at være esser?”
Et godt spørgsmål.
Jamie Gold gør det til $14.000.
Alle de andre folder, og Antonius caller.
Antonius checker, og Jamie Gold better $15.000 ud i potten på $30.800.
Antonius caller. $60.800 på midten.
– bum for et kort. Top set til Gold og nuts til Patrik Antonius.
Antonius virker til at vide, hvor han har sin mand. Han better $45.000. Jamie Gold går all in, og Antonius caller. Idet finnen caller ryger Gold på benene:
“Beeeeeb! Jeg har tre konger, du har es-knægt, hva’?”
Jamie Gold får jamret godt igennem, og han spørger så Antonius om han vil køre den tre gange. Antonius siger først, at han vil køre den to gange, men i sidste øjeblik ombestemmer han sig.
Så three times it is.
Første riverkort:
– Jamie Gold tager første stik med et fuldt hus.
Anden riverkort:
– Jamie Gold tager også andet stik med et fuldt hus.
Tredje riverkort:
– Patrik Antonius får et plaster på såret i form af en tredjedel af potten.
Se hånden udspille sig herunder:
http://youtu.be/7zPcuL-hRmY