Dagens hånd 51: Kopp vs Moon – nedsmeltningen

12 spillere tilbage i World Series Of Poker Main Event 2009.

Vi spiller på to borde á 6 spillere. Billy Kopp og Darwin Moon er begge helt med fremme. Darwin Moon har 23.750.000 chips, men Billy Kopp har 19.750.000 – hele 80 big blinds.

Skovhuggeren Darwin Moon har været skoldhed gennem hele turneringen. Før finalebordet sagde han det selv:

“Jeg har ramt sets hele tiden, men der er ingen, der har ramt mig ned, når jeg havde esser eller konger.”

Så det ved Billy Kopp i hvert fald. Og han ved også, at Darwin Moon spiller fuldstændigt frygtløst.

Så hvad er det, der gør, at han om lidt ryger ud af Main Event på 12. pladsen?

Dagens hånd 51 er definitionen på en nedsmeltning: Billy Kopp vs Darwin Moon i VM i poker 2009.

Hånden:

Blinds er 120/240.000 med en 30.000 ante.

Kopp:

Moon:

Kopp raiser til 600.000 fra tidlig position. Moon caller fra small blind.

Flop:

Moon checker. Kopp skyder 750.000. Moon caller.

– et kort, som man måske ellers kunne mistænke for at være en action-stopper.

Moon checker. Kopp better 2 millioner. Tilbage til Moon, der brummer et raise ud. Han gør det til 600.000.

Tilbage til Kopp, der acter efter bare sekunder:

“I’m all in.”

Moon tænker sig om i cirka 10 sekunder – bogstaveligt talt – før han siger det:

“I call.”

Kopp ser Moons hånd og en fysisk reaktion sætter ind. Han tager armene op til hovedet, mens han udstøder et smertens suk.

River er ligegyldig.

Exit Billy Kopp, der slutter som nummer 12 til $897.000.

Darwin Moon bliver nummer to til $5,2 millioner.

Se hånden i farver lige her