Dagens hånd 66: Det største ræs i historien?
Guy Laliberté, Cirque de Soleil-grundlægger/filantrop/multi-milliardær, overraskede stort i sin egen turnering – den historiske Big One for One Drop med et buy-in på $1.000.000. Væk var fisken over dem alle, den måske største hval i pokeren nogensinde, afløst af en topskrap og frygtløs turneringsspiller, der konstant voldte hovedbrud for sine verdensklasse-modstandere.
Som den senere vinder, Antonio Esfandiari, udtrykte det:
“Guy spillede fremragende. Han var den spiller, der voldte mig flest problemer, og jeg ønskede simpelthen ikke at spille pots mod ham.”
Meget kunne have set helt anderledes ud, hvis Guy Laliberté havde vundet det måske største ræs i pokerens historie mod netop Antonio Esfandiari. Guy Laliberté var røget op som komfortabel chipleader med bare fem mand tilbage i turneringen. Men sådan skulle det ikke gå.
Vi går tilbage til den 3. juli 2012. Vi skal se – eller gense – en hånd, der meget vel kan være den vildeste coinflip-situation i en pokerturnering nogensinde. Selve hånden er ikke noget, man bliver klogere af at se. Man lærer intet.
Men var det dramatisk? Var det vildt?
Som Gordon Ramsay ville sige det:
“Fu**ing hell!”
Læs også: Dagens hånd 55: Den sidste handske i The Big One For One Drop
Hånden:
Fem mand resterer i turneringen, og skal vi ikke lige sætte tingene i relief. Næste mand ude modtager $1,83 millioner mens vinderen scorer ufattelige $18,3 milllioner – 108 millioner kroner efter sommerens kurs. Den forenklede version af det, som sker om lidt, er altså, at Esfandiari og Laliberté er ude i et ræs til en potentiel værdi af 97,5 millioner danske kroner.
Wanna run it twice?
Stillingen før hånden er som følger:
Esfandiari: 57,4 millioner chips.
Laliberté: 25,8 millioner.
Laliberté er på ingen måde short. Sam Trickett har til sammenligning 37 millioner, David Einhorn har 13,3 millioner og Phil Hellmuth har sølle 9,3 millioner.
Det er Sam Trickett, der åbner ballet. Han raiser til 1,6 millioner fra under the gun, Laliberte reraiser til 5 millioner fra knappen, Antonio Esfandiari, der sidder i big blind, siger nu 12, 3 millioner. Trickett folder, og Laliberté går hurtigt all in. Esfandiari spilder på ingen måde tid med et call. Kortene rammer ryggen, og vi har et ræs. Hvilket ræs:
Laliberté:
Esfandiari:
Klovnenæserne kommer på det samme. Og de stiller sig arm i arm for at afvente udfaldet.
Flop:
“It’s coming,” siger Antonio Esfandiari.
Turn:
“He said it was coming.”
River:
Exit Guy Laliberté.
Se hånden i farvefjernsynet lige her