Daniel Alaei vinder (igen) $10k PLO: – Det var lige før jeg ikke stillede til start
Sikke en double at smide på CV’et: TO gange mester i $10.000 Pot Limit Omaha.
Og det var lige før, at Daniel Alaei missede den enorme triumf. Hvis det ikke havde været fordi en fisk forlod et stort og saftige cashgame, så var han slet ikke stillet til start.
“Det var lige før, jeg ikke stillede til start. Jeg spillede et rigtigt stort cashgame, jeg spillede hele natten, og det var et rigtigt godt spil. Klokken blev fem om aftenen, og turneringen startede nu. Jeg havde allerede besluttet mig for, at jeg droppede den og bare spille videre i cash gamet. Men lige pludselig rejser bordets fisk sig, og siger, at han skal på Wynn for at spille en freeroll-turnering. Spillet brød lynhurtigt, og jeg havde tabt stort. Jeg steamede helt vildt, så jeg gik ned og købte mig ind i turneringen nogle timer efter den var gået i gang – uden at have sovet overhovedet,” fortæller Daniel Alaei til Bluff Magazine.
Og han uddyber:
“Jeg var all in i den allerførste hånd, som jeg spillede. Jeg doblede op, og så kom jeg ind i turneringen,” fortæller Daniel Alaei.
Den 30-årige amerikaner er nu god for fire WSOP-bracelets og bemærkelsesværdigt nok er tre af hans fire sejre kommet i store Championship-events.
Første gang Daniel Alaei vandt $10.000 Pot-Limit Omaha var i 2010, hvor han scorede en førstepræmie på $780.599. I år snupper han en lidt mere svulstig præmie på $852.692.
En stor tak til ham fisken, der lige pludselig rejste sig og gik, bør vist være på sin plads.
Sådan sluttede $10.000 Pot-Limit Omaha Championship:
1. Daniel Alaei – $852,692
2. Jared Bleznick – $526,625
3. James Wiese – $380,836
4. Tom Marchese – $278,298
5. Numit Agrawal – $205,512
6. Gjergj Sinishtaj – $153,372
7. Seth Dempsey – $115,637
8. Rory Rees Brennan – $88,061
9. Alex Kravchenko – $67,742