Daniel Negreanu til Colman: Poker har givet dig meget
Da den blot 24-årige Dan Colman forleden vandt intet mindre end $15.300.000, skulle man tro, at han havde overskud til at give et interview til medierne. Det havde han ikke, og det skabte store kontroverser i pokerverden, hvor der var delte meninger omkring den unge amerikaners stunt.
Han forsvarede senere sit stunt på Twoplustwo, hvor han skrev, at poker er et meget mørkt spil, og at han ikke skylder poker en eneste ting.
“Jeg har været heldig at få økonomisk gavn af det her spil, men jeg har spillet det længe nok til at se den grimme siden af den her verden. Det er ikke et spil, hvor Pro’erne altid er glade og lever et meningsfyldt liv”, lød det bl.a. fra den 24-årige amerikaner.
Det har fået verdens mest vindende turneringsspiller, Daniel Negreanu til tasterne, og selvom han erklærer sig enig i hans påstand om, at poker ikke er noget lyst spil, så mener han stadig lidt sarkastisk, at han skylder pokeren noget.
“Du skylder ikke pokeren noget?, Sikkert, men poker har givet dig meget”, lyder det bl.a. fra Negreanu, der senere skriver følgende:
“Hvis du virkelig har moralske skrubler ang. at spille poker, så skal du tage en beslutning. Du skal ikke gå på kompromis med dit eget moralkodeks pga. penge. Hvis du virkelig tror helt ind til hjertet, at det du gør, gør ondt på andre mennesker, og du ikke har lyst til at gøre ondt på dem, så er du nød til at tage en beslutning”