Daniel Negreanu tjente mere end Beckham i 2014

Der har aldrig været nogen tvivl om, at man kan tjene rigtig mange penge, hvis man er god til Poker. Det er dog sjældent, at man hører, at en pokerspiller har tjent flere penge, end en af de største sportsstjerner gennem tiden, men det skulle nu alligevel være et faktum.

Efter at Daniel Negreanu smed sit regnskab op på Twitter, gik den engelske avis The Mirror igang med nogle udregninger, og de kom frem til, at Negreanu tjener flere penge, end nogle af de absolut største sportsnavne.

Det mest kendte navn på listen er David Beckham, og selvom han tjener langt fra det, som han har gjort tidligere, så er der stadig tale om et rigtig højt beløb.

Daniel Negreanu kunne trække sig ud af år 2014 med et profit på £4.2 mio. Det er £1.3 mio. mere end David Beckham, der i 2014 havde et profit på £2.9 mio pund.

Den schweiziske tennisstjerne, Rodger Federer, bliver også overhalet af Daniel Negranua på lønningsfronten. Federer havde i 2014 et profit på £4.1 mio. og var dermed ikke langt bag pokerspilleren.

En ting der vægtes højt hos The Mirror er, at Daniel Negreanu selv har betalt $2.9 mio. for at deltage i de turneringer, som han har spillet, mens de nævnte sportsfolk alle enten har fået sponsoreret deres entre eller har betalt symbolske beløber.