Daniel Smits Bertelsen: !P0krparty¡ fik Isildur1 til at ligne en tørfisk

Den danske Omaha-haj, Daniel ’MrSmits’ Smits Bertelsen, har i løbet af året været et fast indslag på de høje takster på PokerStars. Og det med ganske pæn succes fortæller han til Slowplay.dk.

”Mit pokerår har været meget præget af swings, så mange store op og nedture, men samlet set er det blevet til et nogenlunde resultat.”

Hvad et nogenlunde resultat dækker over spørger vi ikke ind til, men på trackingsitet highstakesdb står danskeren opgjort til at have vundet $142.036 siden første januar 2011 på PokerStars. Så naturligvis er han ganske tilfreds med liberaliseringen af det danske spillemarked, hvilket blandt andet betyder, at hans gevinster på sitet fremover er skattefrie.

”Jeg er rigtig glad for liberaliseringen og glæder mig til den. Der kommer mere styr på det hele, og selvfølgelig er skattefriheden et stort plus. For mig personligt er der kun plusser, da alle mine sites har fået licens,” siger Daniel Bertelsen.

Et kig på pokertableratings.com fortæller, at den spiller som Daniel Smits Bertelsen har vundet flest penge fra i år, er online-vildbassen ’!P0krparty¡’ fra hvem han har vundet ikke mindre end $140.497. Og sandelig om han ikke også har vundet $50.090 fra ’Isildur1’.

”Ja, jeg har fået spillet en del mod begge. Der er ingen tvivl om ’Isildur1’ er rigtig god heads up, og også forsager sick swings i 6 max på grund af hans aggressivitet, hvilket jo påvirker hele bordet. Han spiller også rimeligt godt der, men er lidt for aggressiv, og virker ikke altid god nok til at adjuste til 6 max-bordene. Men det er især på grund af tilt, at han har nogle meget store tabs-sessions en gang i mellem.”

”’!P0krparty¡’ er jeg ret godt oppe mod i år, han havde også er periode hvor ’Isildur1’s lignede en tørfisk til sammenligning, og på 6 max mod gode spillere er den tilt-strategi selvfølgelig ikke indbringende. Dog spiller han umiddelbart ganske godt, når han ikke tilter.”