Daniel707: – skal helt klart til at spille live
Et kig på PokcetFives.com og officialpokerrankings.com viser, at Daniel ‘Daniel707′ Sternald Petersen har været én af de mest aktive danske turneringsgrindere i sommerperioden. Og over for PNN.dk bekræfter han da også, at juli har været en travl måned i pokermæssig henseende.
“Ja, jeg har spillet rimeligt i denne måned, når jeg holder fri fra pokeren, så er det gerne et par dage i træk,” griner Daniel Petersen, og tilføjer, at det den megen slid ved onlinebordene har kastet $21.000 af sig, indtil videre.
Men selvom Daniel Petersen har succes online, så står der stadig et blankt nul ud for ham på hendonmob, hvor man kan se resultater i liveturneringer. Det har sin naturlige forklaring, da han slet ikke spiller live, men det har han tænkt sig at lave om på.
“Det er helt klart meningen, jeg skal til at spille live. Jeg har været et par enkelte gange på casino Copenhagen og spille cash, men pt har jeg bare fokus på online delen prøver jeg lige at kigge lidt på, hvad der af live turneringer herhjemme enten i slutningen af året ,ellers helt sikkert til næste år.”
Daniel Petersen fortæller videre, at det først er de seneste to år, han er begyndt at snakke sammen og sparre med andre danske turneringsspillere, og han er sikker på, at det har været med til at forbedre hans spil.
“Helt overordnet set så har det! Jer backed af en Østrigsk gut som spiller iigh stakes 6max SNG hyper. Skiftede til ham i November. Men vi arbejder en del i Hold’em Recources, vil mene han er tæt på at være et matematisk geni . Så på den måde fungerer han også som min coach, ellers ser man videoer på runitonce og får inspiration der. Selve det at være staket føler jeg er den ideelle løsning for mig, og tror ikke der tvivl om den lukrative deal jeg har, ikke fåes mange andre steder.”