Dansk bronze til Jens Noe i morgen-quickie
Mange af de danske turnerings-hajer får ofte grundlagt en hel skæv døgnrytme på grund af de sene søndagsturneringer, hvorfor det ofte udmunder sig i aften- og nattegrind i løbet af ugen.
Sådan er det imidlertid ikke for turneringsspecialist Jens ‘DrNoe’ Noe. Han har været tidligt på spil fra morgenstunden, og har allerede sikret sig det første danske finalebord på denne lovende onsdag. Klokken 07.30 blev dagens første Hot-turnering nemlig skudt i gang på PokerStars, og under nicket ‘Zauron111’ lykkedes det danskeren at spille sig på finalebordet i den $109 dyre turboturnering på lidt over to timer.
En overgang så det rigtig godt ud for Noe, og med 7 spillere tilbage sad danskeren på chipleadet, men efter at have løbet ind i flere af modstandernes store par, måtte han til sidst se sig ude på en tredjeplads. I den afgørende hånd fik han – meget symptomatisk – sine sidste 10 big blinds ind med mod en modstanders , og selvom floppet bragte et straightdraw og turn et farvetræk, så var river en blank . For bedriften fik Jens Noe $2.538, men der er heldigvis håb om mere. Han ligger nemlig vel til i flere af morgenens turneringer på PokerStars.
Mens Noe altså står for dagens første danske podieplacering, så var der i går andre gode grunde til at kippe med det rød-hvide flag. Mickey ‘mement_mori’ Petersen strøg nemlig helt til tops i en turnering på hjemmebanen PokerStars, da han formåede at overvinde 418 modspillere, og sikre sig sejren i en $55 Turbo, Re-entry-turnering med mere end $20.000 i præmiepulje.
For den bedrift fik mement_mori $4.020 ind på kontoen, hvilket nu bringer hans samlede onlinegevinster uhyggeligt tæt på voldsomme $6,5 millioner.