Dansk rensechef laver kæmpefold
Der var gang i PLO $10/$20-bordene på PartyPoker her til morgen, og danske ‘SynesGodtOm’ tog for alvor for sig af retterne.
Danskeren – som ønsker at være anonym – peakede i $36.000, hvilket vil sige, at han havde formået at skrabe 18 buy ins sammen. Og selvom han forlod bordet med over $20.000, så var det alligevel med en halvbitter eftersmag i munden.
I dagens sidste hånd – som du kan se et screenshot af her nedenfor – måtte han nemlig grave dybt ned i bunden af al sin viljestyrke for at finde et fold frem.
Danskeren sidder med to tiere på hånden, men vælger alligevel at folde det højest mulige fulde hus. Modstanderen viser ikke op, men skriver i chatten, at han har quads.