Dansk utilfredshed med deltagerantallet

Det er ikke mange pokerspillere, der pt. sidder ved bordene ved EPT København. Omkring 80 spillere er foreløbigt på plads ved filten, og det lave antal spillere er ikke noget der passer danskerne.

“Det er fandme skuffende, men jeg håber ikke, det bliver den sidste EPT i København. Hvis den her udvikling fortsætter, ser det skidt ud”, lyder det fra Anders Jensen, der som altid er pakket godt ind i både hættetrøje og store solbriller.

Også Martin El-Kher er en anelse skuffet: “Det er lidt ærgerligt! Det er sjovere, når der er nogle flere i turneringen”, siger Gustav-klonen.

De første late-regs er dog så småt ved at ankommer. Eksempelvis er hjemvendte Albert ‘AKI’ Iversen netop trådt ind i lokalet.

 

Anders Jensen giver under ingen omstændigheder gratis information fra sig.