Danske ‘pececada’ vinder Sunday Million
Opdateret klokken 09.25
Danske ‘pececada’ skrev sig her til morgen op på listen over danskere som Søren Kongsgaard, Frederik Brink, ‘tatue’, der alle har vundte Sunday Million. ‘pececada’ var ellers pakket godt og grundigt ned i sækken. Da finalebordet gik i gang, men da nøden var størst kiggede Fru Fortuna forbi med et par konger og et par damer, og så var han pludseligt med i kampen igen.
Med syv mand tilbage blev der indgået en deal, der sikrede ‘pececada’ $85.017 og finalebordets anden dansker ‘CosmoE10-4’ $102.981. ‘pececada’ tog sig med en fin slutspurt også af de $20.000, der var tilbage at spille om. I den afgørende hånd røg han til midten med konge-ti på et konge højt flop, og han var nok ikke ked af at se modstanderen vende konge-ni, som forblev uforbedret hele vejen til river.
Tilbage i 2011 blev ‘pececada’ runner up i Sunday Million, ligesom han har en sejr i $320 Saturday Super Knockout på CV’et.
Der skal lyde et stort tillykke her fra redaktionen!
Opdateret klokken 09.01
Dealen er blevet accepteret af alle parter, hvilket betyder, at tallene kom til at se således ud:
Siden er én spiller røget ud, hvorfor der nu kun er seks tilbage, heriblandt altså begge de to danskere.
Opdateret klokken 08.55
Der diskuteres i øjeblikket deal. Alle har accepteret en ICM-model, bortset fra chipleaderen, der ganske ublu bad om $30.000 oven i hatten. Det hele kompliceres dog af, at chipleaderen nu har mistet forbindelsen.
Opdateret klokken 08.22
Der er fortsat otte mand tilbage på finalebordet, men danske ‘pececada’ er rykket fra sidstepladsen op på en foreløbig tredjeplads, efter han først doblede med kongerne, og siden med damerne. ‘CosmoE10-4’ er drysset lidt ned igennem rækkerne, og indtager netop nu en femteplads.
Oprindelig artikel
Den tidligere $320 Saturday Super Knockout-vinder, ‘pececada’, er netop sammen med sin landsmand ‘CosmoE10-4’ på finalebordet i Sunday Million. Med otte mand tilbage indtager sidstnævnte tredjepladsen, mens ‘pececada’ ligger sidst.
De to danskere er allerede på nuværende tidspunkt sikret minimum $17.983, mens der ligger $234.574 forude og venter på vinderen.
PNN.dk opdaterer naturligvis løbende fra finalebordet.