Dansker plukker kasino-kongen Leon og skal spille €200/€400 mod Jungleman
Danske Taus Lilius er måske ikke så kendt i blandt den brede pokeroffentlighed herhjemme, men ikke desto mindre er han en frygtet HU-chef på nettet, hvor han på euro-sites terroriserer modstanderne på taksterne op til €50/€100 i både NL Hold’em og Pot Limit Omaha.
I går beviste han sin evner på Kings Casino i tjekkiske Rozvadov, da han spillede €50/€100 mod ejeren af kasinoet, den excentriske, tjekkiske rigmand, Leon Tsoukernik, og plukkede ham for foreløbigt €30.000. Dysten genoptages i aften.
“En af mine venner, som var hernede i forvejen, havde spillet ham Heads Up et par dage i forvejen i PLO. Der havde Leon fortalt ham, at han helst ville spille NL Hold’em, hvorefter min ven fortæller ham, at han kender mig, som gerne ville spille imod ham. Leon beder så man ven få mig herned – the rest is history,” fortæller Taus Lilius om, hvordan matchen kom i stand.
Dysten blev i øvrigt fulgt på nærmeste hold af ingen ringere end Daniel ‘Jungleman12’ Cates, og det er faktisk først hér, at den i forvejen gode historie bliver RIGTIG interessant. For i bedste Godfather-stil gav Leon Tsoukernik sin danske modstander et tilbud, der var umuligt at afslå.
Læs også: Jungleman dryssede 38 millioner hongkong dollar
Læs også: Excentrisk rigmand plukkede ‘Jungleman12′ for €100.000 i HU-dyst
“Leon vil have, at ‘Jungleman12’ og jeg skal spille €200/€400 HU, hvor Leon tager alt min action, og en €200/€400 Freeroll mod ‘Jungleman12’ er jo ikke noget man sådan lige siger nej til. Det er tanken, at Leon skal have 50% af et eventuelt overskud, men jeg skal mødes med ham senere i dag og snakke om detaljerne.”
PNN.dk følger naturligvis op på historien.