Danskerne finder ‘skrub’ i Main Event

Det var så småt ved at være tiltrængt med lidt dansk ‘skrub’ i Sanremo, og det er da også præcis, hvad vi har fået. Både Frederik Brink og Mickey Petersen har doblet deres stack i Main Event, mens deres fem danske kolleger ihærdigt søger skrub i den €2.000-dyre NLH Turbo, der kører for fulde drøn i et tilstødende lokale.

Læs også: Men mangler skrub i den italienske turbo-lir

Vi starter i Main Event, hvor Frederik Brink har spillet sin stack op i fine 43.000 efter en dobling, hvor han holdt hjem med QQ mod AK. Brink har ikke trukket verdens bedste bord, da der bliver spillet både god og aggressiv poker. Betyder det så, at Brink selv sætter den velsmurte pokermaskine lidt ned i gear?

“Det burde det nok betyde, men jeg har leget med i stedet,” smiler Brink, der altså foreløbigt er kommet ud på toppen i den dyst.

Læs også: Viktor Ramdin: Theo er et fucking monster

Et andet sted i lokalet er Mickey Petersen blevet sat til bords med Bertrand ‘ElkY’ Grospellier, men det er ikke franskmanden, som Mickey kan takke for den dobling, som har været med til at skyde hans stack op i fornemme 64.000.

“Middle position åbner til 1.000, jeg siger 2.700 i sædet lige efter. Der bliver foldet rundt til ham, og han rester for 24.000 effektivt. Jeg caller med , og han viser . Den slår så ,” fortæller Mickey med et lille smil.

Hvad synes du om hans all-in?

“Det er friskt, men altså han havde jo den bedste hånd,” griner Mickey, før han igen koncentrerer sig om kortene.

Generelt synes de internationale profiler også at have fundet sig en god omgang skrub på Dag 1b, og navne som Johnny Lodden, Sorel Mizzi, ‘ElkY’ og Olivier Busquet har alle store stacks foran sig. Mizzi bør ovenikøbet være en kandidat til chipleadet med sine over 100.000. Der er blot en halv time tilbage af dagens sidste level, og vi bør derfor have to pæne danske stacks videre fra Dag 1b.