Danskerne havde en glimrende tirsdag ved onlinefilten
Det plejer generelt at være søndag, som er den bedste dag for onlinepokerspillere. Tirsdag er dog heller ikke nogen dårlig dag, og det fik vi et godt eksempel på i går.
Danskerne havde nemlig en rigtig god dag, hvor Mads “MadsMP” Pedersen lavede flere store cash, men hvor det største tilfaldt “Stofferbong”, der vandt The Big $11.
Mads “MadsMP” Pedersen startede ud med en flot 2. plads i PokerStars $320 turnering, hvor han samlet vandt $6.772. Herefter vandt han en $55 rebuy turnering på samme netværk, hvor det blev til $2820, mens han til sidst måtte nøjes med en 21. plads i den $1.050 dyre Super Tuesday, hvor han blev belønnet med hele $3.300.
Danske “RasA” havde også en ganske god aften ved onlinefilten, hvor han spillede $11 rebuy turnering på PokerStars med $25k garanteret. Her endte “RasA” på en flot 3. plads, som sikrede ham hele $4.084.
Det største cash kom dog i form af danske “Stofferbongs” sejr i The Big $11, hvor han med sin sejr kunne cashe intet mindre end $12.329.
Det er “Stofferbongs” største cash nogensinde i onlinepoker.