Danskerne missede finalebord i Malmø Opens første event

Vi havde tre danske skud i bøssen, da der i går skulle kåres en vinder ved Malmø Opens første event. Backgammon-hajen Tomas Jespersen og den tidligere Easter Poker Week-vinder, Philip Porter, lå begge placeret cirka midt i feltet ved dagens begyndelse, mens Jens Hansen lå næst sidst.

På positivsiden kan det noteres, at alle tre kom i pengene, men desværre lykkedes det ingen af dem at klemme sig på finalebordet. Tættest på var Thomas Jespersen, der lige akkurat faldt før spillet blev 9-handed, men trods alt som bedste dansker kunne hive 9.050 svenske kroner med hjem over sundet.

Det samme fik Philip Porter for en tiendeplads mens Jens Hansen rundede pengeplaceringerne af med en 15.plads til 7.600 svenske kroner.

Malmø Open Main skydes i gang klokken 14.00 i dag.

1:a Paul Kristoffersson 103 050 SEK
2:a Jerry Ödeen 73 750 SEK
3:e Michael Vollan 53 950 SEK
4:e Henrik Björk 39 550 SEK
5:e Håkan Ljungkrantz 29 050 SEK
6:e Kalle Gasstorp 21 850 SEK
7:e Amir Hawilu 16 900 SEK
8:e Kim Brännlund 13 400 SEK
9:e Nedzib Suman 10 700 SEK
10:e Tomas Jespersen 9 050 SEK
11:e Philip Porter 9 050 SEK
12:e Joakim Eriksson 8 250 SEK
13:e Ahmed Ayoub 8 250 SEK
14:e Erik Sund 7 600 SEK
15:e Jens Hansen 7 600 SEK